22289
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-22289,stockholm-core-1.0.5,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-5.0.7,ajax_fade,page_not_loaded,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Anmelelse, PåGaden: Louie Louie

Af Thora Bruun, PåGaden

FAR ER EN NAR

Hvad gør man, når mor er død? Romanen Louie Louie stiller skarpt på far-søn forhold på sprælsk, indlevende og morsom vis – og så er der fine pointer at tænke over.
Forholdet skal klinkes mellem far og søn. Det er Lilja Scherfigs omdrjningspunkt i debutromanen ”Louie Louie”, hvor læseren møder den 13 årige Louie, som har mistet sin mor for to år siden. Han er ladt tilbage i denne verden med sin drukfældige indelukkede far. Og det er lidt skridt, synes Louie, fordi han er træt af, at den eneste den fulde far siger til ham er: ”Gå op og lav din matematik, knægt!” Men det gider Louie ikke, han vil nemlig meget hellere spille musik og hænge ud med vennen Rolf. Og da der er musikkonkurrence på skolen står det med ét klart for ham, hvad han skal, han skal vinde konkurrencen, så han kan rejse langt væk fra sin far. Og hvem ved, måske vinder han også den smukke Aisha fra skolen?
DUKKETEATER GIVER DIALOG
Forholdet mellem Louie og faderen, er meget smukt og indlevende beskrevet. Fra at være som to fremmede, nærmer de sig langsomt hinanden, takket være faderens dukketeater. Når han spiller dukketeater, får hans omsorgsfulde side for sønnen nemlig lov til at komme til udtryk. Med dette dobbeltspil, faderens to roller, bliver læsningen drevet frem i håbet om at faderen vil rive masken af og forene de to sider – og forene sig med Louie!
Det er i øvrigt et kvalitetstegn for hele bogen, at figurerne langt fra er endimensionelle stereotyper, men personer der både kan være egoistiske møgdyr og betænksomme kærlighedsvæsner.
NU MED JORDBÆR
Et andet kvalitetstræk er, at romanen er befriende fri for løftede pegefingre om, hvad Louie bør gøre, eller fordømmelse overfor faderens drikkeri, den beskriver forholdet i øjenhøjde – ligeså vel som replikkerne slipper for at blive forklaret. De ryger bare ud af karakterens mund, ganske troværdige og ofte ganske humoristiske. Som da Louie er helt ude af den, på vej til at stikke af hjemmefra, men hvor vennen Rolf finder ham – og ud over trøstende ord selvfølgelig tilbyder ham et bobblegum. Louies første kommentar er ”Findes de også med jordbærsmag, jeg har kun smagt med lakrids”.
Lilja Scherfig slægter sin bedstefar på, og hun har god grund til at være stolt. Bogen rummer ikke bare en visdom, men også et sprogligt overskud, der løfter sig langt over gennemsnitsniveauet af ungdomslitteratur. Både børn og voksne kan more sig over denne sprudlende bog.