21712
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-21712,stockholm-core-1.0.5,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-5.0.7,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-5.7,vc_responsive

Om Lilja

Lilja Scherfig forfatter

Lilja Scherfig er født 20. Maj 1970. Hun har siden 2006 skrevet litteratur for børn og unge.

 

Lilja har stor succes med sine magiske og nutidige eventyr, der tager fat om de store følelser i livet. Hendes anmelderroste bøger henvender sig til børn i alle aldre, og bliver brugt i undervisningen på mange af de danske skoler.


Lilja@scherfig.dk


Lilja Scherfig udgivelser

  • Hello Ketty, (Jensen & Dalgaard, 2017)
  • Verdens Bedste Team, (Jensen & Dalgaard, 2016)
  • Farfar, (Jensen & Dalgaard, 2015)
  • Bobolina, ungdomsroman, (Gyldendal, 2014)
  • Børnebibel fra Nord, bidrag til antologi, (Alfa, 2014)
  • Rævefælden, (Alfa, 2012)
  • Året rundt – sjove rim for børn, (Carlsen, 2011)
  • Peter og Postbudet, (Farhenheit, 2010)
  • Ritas venskab, (Gyldendal, 2009)
  • Putte og de andre, (Farhenheit, 2008)
  • Louie Louie, ungdomsroman, (Gyldendal, 2007)
  • Pophans, (Carlsen, 2006)
  • Pen og blækhuus, bidrag til antologi, (DPUs forlag, 2004)
  • Rim til den årlige Maylands Familiekalender, siden 2006

Oversættelser

  • Bogen ”Farfar” er oversat til spansk (”Abuelo”) og er udkommet i Chile
  • Maylands Familiekalender er oversat til svensk, finsk, norsk

Priser

  • Bogen ”Rævefælden” vandt Kulturministeriets Illustratorpris 2012. Og den blev kåret som Årets Bedste Bogarbejde 2013 af Forening For Boghaandværk.
  • Romanen ”Louie Louie” blev normineret til Orla-prisen i 2007.
20 SPØRGSMÅL TIL LILJA
1.

Lilja, hvor længe har du skrevet bøger?

Jeg udgav min første bog i 2005, og lige siden har jeg skrevet romaner, billedbøger og nutidige eventyr.

2.
Hvilken slags bøger skriver du?

I mine historier er der plads til forvandlinger, magiske indfald og dyr der snakker. Men vi befinder os i nutiden; der er papfædre, lipglosh og shawarma’er. Så egentlig tror jeg, at jeg vil kalde mine bøger for nutidige eventyr. Eller eventyrlig realisme.

3.
Hvilken alder skriver du til?

Mine historier er til alle. Jeg ved, at min bog Rævefælden fungerer fra 0-10 klasse, alt efter hvad læreren vælger at arbejde med. Farfar bliver brugt i kirker. Og psykologer bruger Farfar til at støtte voksne … så jeg skriver vist til alle aldre.

4.
Har du en mission med at skrive?

Mmmm, jeg interesserer mig for transformation, altså udvikling: At få mine hovedpersoner til at udvikle sig fra én tilstand til en anden. At få dem til at bevæge sig fra vrede til kærlighed. Fra frygt til mod. Fra opgivelse til håb. Fra lukket til åben … For mig er det top-spændende at få en hovedperson til at transformere sig. Det er en slags puslespils-opgave. Et psykologisk eksperiment for mig, hver eneste gang.

5.
De voksne i dine bøger er tit selvoptagede og dårlige til at passe på børn, hvorfor?

Det er måske sådan, jeg oplevede voksne, dengang jeg selv var barn. Dengang gik de voksne op i politik og fester. De var ikke gode til at snakke om følelser. De lod børn gå alene rundt med ubehagelige følelser, og havde ikke evnen til at sætte sig selv til side. Jeg håber ikke, det er sådan mere … men altså, NU har forældre meget travlt, de skal nå så meget. Alle skal præstere vildt meget, og være perfekte samtidig … så måske er der stadig mange børn, der føler at de går og tumler med tingene helt alene.

6.
Er du sur på voksne?

Ja, jeg er sur på dem, der tror, de bare må kritisere og irettesætte og dominere børn. Det er respektløst. Og krænkende. Ja, det gør mig faktisk meget sur!

7.
Som barn, hvad ville du være, når du blev voksen?

Som barn drømte jeg om to ting:

1. At blive Christiane F (13 år og narkoluder)
2. At blive Tine Bryld

Mine drømme gik ikke i opfyldelse, men til gengæld blev jeg mig. Og jeg klager ikke, hihihi!

8.
Hvad var din yndlingsbog, da du var barn?

Jeg var vild med en bog, der hed: ”Kattepigen frøken Minus”. Den handlede om en kvinde med makeup og stram nederdel, der klatrede rundt i træerne og lå os sov på gulvet, som en kat … jeg var også ret bjergtaget af King Kong, den store romantiske abe, som ville gøre ALT for sin elskede (men den historie læste jeg som tegneserie, for resten). Jeg var også vild med Bjarne B. Reuters sjove bøger; ”Fem engle og tre løver”, og dén serie.

9.
Hvad inspirerer dig til at skrive?

Min eventyrlyst. Jeg er altid spændt på, hvilke historier der dukker op, når jeg sætter mig ned og skriver. Jeg er nysgerrig på mine følelsers ild; hvad tændes jeg af denne gang? Hvilke følelser har brændt sig fast i mig? Jeg er ALTID spændt på, om jeg kan transformere min hovedperson, hjælpe og støtte dette menneske.
Og så vil jeg altså lige sige: Det hér med at skrive historier, det bunder i en form for lidenskab. Jeg skal forelske mig i min historie, forelske mig i hovedpersonen, i temaet, i universet. Hvis jeg ikke er forelsket, gider jeg ikke skrive historien færdig. Der skal være mystik tilstede. Spænding. Længsel og lidenskab.
Resten kommer af sig selv.

10.
Er du romantiker?

Ja det er jeg. Jeg er fundamentalistisk romantiker, hihihihi … hvis det stod til mig, rendte vi rundt og krammede hinanden alle sammen.

11.
Hvad får du ud af at skrive … så’n rent personligt?

Jeg transformerer min følelser til historier. Alt dét der gør ondt, bliver brugt. Jeg genbruger alle de replikker og ord, der har flænset og gjort nas i mig … og det bliver til nye historier med helt nye mennesker i. På den måde er intet spildt. På den måde kan jeg leve med de ting, der er sket. Men altså, det er ikke kun sår og krænkelser, der optager mig. Jeg er også meget optaget af kyssene og de bløde ord, der fik det hele til at svimle. Berøringerne som ændrede min verden. Ømheden, forelskelsen.

12.
Hvem er dine yndlingsforfattere?

Jeg elsker Niko Kazantzakis’ bog ”Spil for mig Zorbas”. Den bog er en slags bibel for mig, jeg læser den en gang om året og har gjort det siden jeg var sytten år … Men den allerførste bog jeg elskede af hele mit hjerte var ”Åndernes hus” af Isabel Allende, så hende (og Garcia Marquez og den magiske realisme) har jeg også stor kærlighed til. Jeg kan lide Paplo Neuruda fordi jeg kan mærke hans lidenskab. Og Charles Bukowski for den ømhed han har for andre menneske.
Suzanne Brøgger læser jeg i stedet for at tage en vitaminpille, men ellers er jeg mest til musik og film. Jeg er ikke nogen læsehest. Det har jeg aldrig været. Derfor skriver jeg ganske korte historier, for min egen skyld og for læseren … så vi li’som kan komme videre med livet! Hihihihi.

13.
Hvordan finder du på dine figurer og historier?

Jeg lytter til dét, der kommer indefra. Dét der vifter med armene og vil ud. Dét der råber højest.

14.
Er du troende?

Næh, altså … jo, på en måde. Jeg tror, der er mere mellem os væsener, end vi ved. Jeg læste engang om et eksperiment med en elefantmor og hendes elefantunge: Man gav de to elefanter elektroder på huden og placerede dem på hver sin side af jordkloden. Derefter gav man ungen smerte, så den peb, og hvad skete der? Man kunne måle en reaktion hos elefantmoren!! Jo, sgu, moren kunne mærke sin lille unge græde elefanttårer flere tusinde kilometer væk! … Kærligheden er så følsom … hvis man sørger for at holde sig åben overfor de sartere strømninger af følelser. Dyr er gode til det. Mennesker kan også, men vi skal øve os. Og vi skal hele tiden passe på, at vi ikke gør os hårde. For hvis vi er hårde, kan vi ikke mærke alle de sarte og fine ting; som ømhed for eksempel.

15.
Er du meget følsom?

Ja, og jeg har ikke lyst til at tage panser på, som mange gør i vores travle verden. Jakkesæt og regneark siger mig ikke noget. Jeg er et menneske, nogle dage er jeg lavet af glanspapir og krøller vildt let. Andre dage er jeg sej. Når det handler om kærlighed er jeg sej, så kan jeg løfte en lastbil, overleve isolationsfængsling (tror jeg), og klare at blive ignoreret af ham jeg elsker i flere dage

16.
Hvad drømmer du om at skrive i fremtiden?

Ih, jeg drømmer om at skrive bøger, der får mine læsere til at føle sig stolte og uovervindelige. Tænk at få andre til at føle, at de ér præcis, som de skal være. At de kan flyve. Hvem ved … Jeg drømmer om at skrive historier, der kan ændre vores syn på sårbarhed. Jeg vil slå et slag for det smukke og seje ved at være sårbar og følsom. Det er livsnødvendigt at snakke om følelser og udtrykke dem. Ja, det er faktisk fantastisk at være dig!

17.
Har du et godt råd til én, der gerne vil skrive?

Ja, bare skriv, uden at kritiserer dig selv. Øvelse gør mester. Jo mere du skriver af shit og skidt, jo bedre bliver du til at stole på dig selv. Hvis du lytter til én, der øver sig på klaver, så lyder det heller ikke bare super godt fra starten af. Vi skal tillade os at lave fejl, spille falsk og skrive kedeligt og dårligt. Bliv ved og ved! Lyt til det der kommer. Stol på at du er på rette vej. Og vigtigst af alt; skriv om det, der betyder noget. Skriv fra dit hjerte!

18.
Har du en uddannelse?

Ja, jeg har gennemført den toårige uddannelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Det er noget af det bedste, jeg har gjort.

19.
Yndlings-slik?

Skumbananer, skumbananer, skumbananer!

20.
Hvad er det bedste i verden?

For mig er det bedste i HELE verden; min søn Bjørn og vores kat Lillebjørn. Men også alle vores venner, mine ekskærester, de grønne palmer på Mallorca og de bløde bjerge, syrén-duften i maj, thaimaden nede på den lokale restaurant, pandekager, kaffe og snak og grin og musik, masser af musik! Dans, og nyvasket sengetøj, og karbad med skum i der dufter af melon, og havet, og himlen når den bliver rød, og de søde ord som hviskes i mit øre, og øl og guld og gule tulipaner!

CV LILJA SCHERFIG

Uddannelse


  • Forfatterskolen for børnelitteratur, DPU, 2 år, (2001)
  • Dramatikerlinien på Den Ny Dramaskole, 1 år, (1998)
  • Teatervidenskab, KUA, 1 år, (1997)
  • Kulturformidler, Svendborg højskole, 1 år, (1992)
  • Samfundsvidenskab, RUC, 1 år, (1991)


    Teaterforfatter på forestillingerne:

 

  • ”Dyr med tøj på” i Den Grå Hal (1994)
  • ”Kulturby 96 Sketchs” på Forbrændingen (1996)
  • ”Revy” på Københavns Universitet (1997)
  • ”Ærlighedens Mission” på Den Ny Dramaskole (1998)
  • ”En kærlighedshistorie fra provinsen” på Bolthusteatret (1998)