22213
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-22213,stockholm-core-1.0.5,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-5.0.7,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Anmeldelse, Børnehaveklasseforeningen.dk: Ritas venskab

Af Ester Lunddal, Børnehaveklasseforeningen.dk

Ritas venskab

”Ritas venskab” er en skønlitterær bog, som passer fint til vores aldersgruppe i børnehaveklassen. Faktisk tror jeg den passer til såvel de ældste børn i børnehaven som til børn i hele indskolingsforløbet, ja selv som voksen bliver man ”tændt” på spændingen i handlingsforløbet: Rita er blevet uvenner med sin bedste ven Viktor. Hvem skal sige undskyld først? Hermed har forfatteren tematiseret en universel menneskelig udfordring. Med stor spænding følger vi begivenhederne i det følelsesmæssige register i aktion, reaktion og frustration over sårede følelser og vejen ud af smerten i mødet med ”Drengen fra ”De blå Bjerge”, som vækker håb og viser vej til forsoning.

 

Har du et klassebibliotek, vil den være godt anbragt der.

 

Børnene drages af såvel handling som af illustrationerne.

 

Bogen har stift bind, og jeg synes det er så lækkert at sidde sammen med børn og læse om intime følelser i en bog med stift bind.