Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss har haft stort held med at pynte på Maylands familiekalendere.
På tredje år hænger deres rim og illustrationer i vores køkken og skaber munterhed og ikke mindst et overblik over familiens hektiske aktiviteter. Nu ved jeg ikke, om disse illustrationer og rim var tænkt til disse kalendere, men de kunne sagtens være det. Lilja Scherfig har en direkte tilgang til månedernes karakter. For januar hedder det for eksempel: »Kulden æder ben og arme, /men hos Carlo får jeg varme. /Hjertet smelter under frakken, /da vi kælker ned ad bakken.« Det er småt, det er enkelt, og det er ganske smukt. Humoren i rimene kommer også frem, som da den voksne Hella springer op og falder ned på noget så vigtigt som Halloween: »Ved Halloween er Hella tavs, /på trods af gys og monstersnavs. /Men skrige kan hun, da Fidel /flår hul i tasken fra Chanel.« Otto Dickmeiss har blik for det morsomme, for i midten af illustrationen ser man den leopardlignende kat mæske sig med en dejlig håndtaske fra Chanel, mens Hella står ved siden af og skriger. Sådan skal Halloween da bare være i børnehøjde.