I ’Hello Ketty’ får barnet lov at være, som det nu engang er old
Velmenende børnebøger er ofte anvisende og enstrengede og misser pointen med skønlitteraturens symbolske fortællinger. Men det lykkes for Lilja Scherfig og Lea Hebsgaard Andersen at lave en børnebog, hvor man kan læse forskellige lag ind og forløse det anderledes.
Ketty er ikke glad, så Ketty bliver til en kat. Det er plottet i Hello Ketty skrevet af Lilja Scherfig og vellykket illustreret af Lea Hebsgaard Andersen.
Lillesøsteren går rundt i en kjole påtrykt øjne, snude og knurhår, som har en påfaldende lighed med den japanske tegneseriefigur Hello Kitty. Det billion dyre brand fra den japanske populærkultur er en pigekat, ganske som Ketty. Men ellers er der nu ikke meget kawaii eller nuttethed over fortællingen. For forældrene har det svært med Kettys forvandling, og lillesøsteren, jegfortælleren, viser sig også at blive udfordret af Kettys transformationer.
Ketty forvandler sig til en kat, den dag hun holder ni års fødselsdagsfest. Hendes kæreste Elias har slået op, og Ketty vil ikke puste lysene ud, ja, hun kravler bare ned under bordet og siger miav! Indtil hun hapser onkels nøgler og løber ud i haven med dem. På alle fire. Og med nøglerne i munden.
Trods alvoren er der en lethed i såvel sprog som billeder. Pigernes ansigter er sødmefulde. Lillesøsteren ligner næsten en minigeisha, og meget apropos har mor, Ketty og jeg fortæller helt hvide ansigter, røde læber (hvor kun den midterste del af munden er malet op) og røde kinder.
Kirsebærtræet i blomst er en anden japansk reference. Farveholdningen er støvet pastel og flere steder med detaljerede skraveringer, der giver en fin tekstur til billederne. Det opslag, som viser familiens bekymrede besøg på et hospital, hvor folk tror, de er dyr og går rundt i hvide badekåber, viser fire mennesker med dyrelignende træk.
Pandamennesket er utroligt rørende med sine store, store øjne! Sjovest er hjortemennesket, som modsat de andres udefrakommende effekter, nøjes med at holde to fingre i vejret som et gevir. Pointen er, at familien drager hjem igen, for Ketty fejler ikke noget. Som lillesøster konstaterer, da hun iagttager en dame, der påstår, at hun er en kænguru, drikke kaffe: En kænguru sidder ikke og drikker kaffe. Og Ketty opfører sig som en kat hele vejen igennem.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
