22317
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-22317,stockholm-core-1.0.5,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-5.0.7,ajax_fade,page_not_loaded,smooth_scroll,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Anmeldelse, Fyldepennen: Louie Louie

Af Kåemer Asmussen, Fyldepennen

Louie Louie

Hvad er egentlig en ungdomsbog? Vel en der handler om unge menneskers problemer, og er skrevet i et enkelt sprog, og mere vægt på den spændende eller gribende handling end på dybdeborende psykologi. Det passer meget godt på bogen her, men den kan da også med udbytte læses af ældre læsere (som mig), for det er en fin skildring af en trettenårs drengs genvordigheder. Man kan dog ikke sige, at bogen er problemsøgende. Problemerne er bare dens udgangspunkt. Faktisk er det en munter og glad bog.

 

Louies mor er død for ikke så længe siden, og hans far er ved at gå til grunde i druk, så Louie befinder sig i et tomrum med sine egne savn og længsler. Han vil væk, og da skolen arrangerer en musikkonkurrence, hvor man kan vinde en rejse til hotel PARADIS i Amerika, så melder han sig til den, skønt han knap nok kan spille eller synge.

 

Han har dog venner, især kammeraten Rolf, som han mødes med på taget af huset, op pigen Aisha som han er småforelsket i. Desuden er der en sød og original dame i huset, som tager sig lidt af ham.
Men hans bedste venner er dog et par marionetdukker, Pierrot og Kolumbine. Faren er nemlig en slags gøgler, og har et dukketeater som han optræder med nede i byen, selv når han er mest forsumpet. Teatret og dukkerne har han i et rum i kælderen, og her kommer Louie og taler med de to dukker. Scenerne mellem Louie og dukkerne er det bedste ved bogen.

 

Han ved jo godt, at det er faren der sidder bag tæppet og styrer dukkerne og at de taler med hans stemme, men han lader sig rive med og opfatter dem som virkelige venner.

 

Jeg har selv oplevet dukketeater på Sicilien, og jeg kunne have sværget på at det var virkelige skuespillere vi så og hørte. – Jeg kommer også til at tænke på en film helt tilbage i 50’serne med Leslie Caron og Mel Ferrer, hvor der var disse scener mellem en ung, naiv pige og nogle marionetdukker.

 

“Louie Louie” er Lilja Scherfigs debut som romanforfatter. Hun er i øvrigt barnebarn af forfatteren og kunstmaleren Hans Scherfig. Det er en smuk bog. Der står ikke hvem der har tegnet forsidebilledet af huset med Louie på taget. Er det mon forfatteren selv?