Anmeldelse, Kristeligt dagblad: Dybt vand
Dybt vand
Dybt vand viser på imponerende vis børnelitteraturens evne til at favne livet i alle dens former og farver.
I den mere alvorlige ende af skalaen finder vi Lilja Scherigs og Otto Dickmeiss ”Dybt vand”, som handler om en dreng, hans mor og en papfar samt en smertefuld skilsmisse. Skal papfar have lov til at se drengen efter skilsmissen eller ej? Når nu drengen er så tæt knyttet til ham? ”Få dit eget barn, Steen!”, råber moren, da Steen igen og igen plager for at få lov til at se drengen i det mindste en gang om ugen. Skænderierne foregår i baggrunden, for fortællingen er i begyndelsen en venskabshistorie mellem drengen og en stor, farlig bjørn, som drengen kalder ”Lillebjørn”. Lillebjørn har en blød snude og en varm ånde. De stikker af sammen, drengen og bjørnen, væk fra det, der gør ondt. De er tæt på havet, og sammen ror de ud, hvilket går fint lige til bølgerne begynder at løfte sig, og drengen taber åren i vandet. Så kæntrer båden, og drengen synker til bunds. Heldigvis redder Steen ham fra at drukne, og moren bløder op. Dickmeiss forstår at iscenesætte dramaet i bløde, grå blyantsnuancer, så drengens smerte mærkes.
Illustratoren har en misundelsesværdig evne til at tegne følelserne frem, og selvom det er en sørgelig historie, er der håb til sidst. Det er sådan en bog, der vil formå at få børn til at føle empati og tænke over livet. Det er en lidt farlig fortælling om tab, men uden at det er helt håbløst. Det er stærkt og udviklende og giver masser af muligheder for at tale sammen om både de gode og de svære ting.
De tre billedbøger viser på imponerende vis børnelitteraturens evne til at favne livet i alle dens former og farver, selv når den henvender sig til de allermindste læsere.”
