Anmeldelse, Bogblokker.dk: Dybt vand
Dybt vand
Når man er en lille dreng og er meget glad for sin papfar, er det en stor sorg, når mor og papfar skal flytte fra hinanden.
Den lille dreng i billedbogen ”Dybt vand” oplever netop at miste sin papfar. Moren er ikke opsat på, at de to skal blive ved med at have et forhold til hinanden. ”Få dit eget barn…” råber moren en aften, da papfaren spørger ind til, om de kan ses.
Drengen møder bjørnen Lillebjørn, der lugter lidt af jord og snavs, men har en blød snude og en varm ånde. De beslutter sig for at stikke af sammen. Drengen har pakket en taske med kiks, kager og saft – så de er klar.
Drengen og bjørnen stikker af i en robåd, men da det blæser op kæntrer båden og drengen kan ikke svømme.
Heldigvis reder han sig op på Lillebjørns mave og både bjørn og dreng bliver reddet op i papfarens båd. Måske er der alligevel håb for, at de kan ses engang i mellem?
Dybt vand er den aller skønneste billedbog af dygtige Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss, der virkelig kan noget med deres fortællinger. Her smelter billede og tekst sammen og bliver til en rigtig fin historie, der lægger op til at tale om at miste, sige farvel, kærlighed og savn.
At emnet er papforældre er en fin og måske lidt overset vinkel. Mange andre bøger om skilsmisse handler om de biologiske forældres skilsmisse, men der er mange måder at være familie på i dag, så det er godt, at der også skrives med et andet udgangspunkt.
Det er en smuk og rørende billedbog, der kan bruges til højtlæsning i familien, men også er oplagt til undervisningsbrug i skolen.
