Anmeldelse, De unge ord: Dybt vand
Dybt vand
Dybt vand’ er en hjerteskærende fortælling om hvad der sker, når ens hjem bliver splittet og knyttede bånd bliver brudt. For skilsmissebørn har det måske været en reel oplevelse, for os andre virker det som et helt forfærdeligt mareridt at gennemgå. På smukkeste vis bliver historien fortalt af Lilja Scherfig akkompagneret af Otto Dickmeiss’ fantastiske tegninger i de fineste grå nuancer.
Historien er simpel. Mor og papfar skal skilles, og hun er ikke interesseret i, at hendes søn skal ses videre med ham, fordi forholdet er forbi. Sønnen opfinder en metafor i form af en bjørn, han tager på udflugt med, for at håndtere krisen i hjemmet, men finder hurtigt ud af, at det ikke helt går, at den bjørn er der hele tiden, så i samarbejde med sin x- papfar kommer der nye løsninger på bordet, som børnene måske ikke kan forstå, men som os voksne kun kan grine og græde over.
Fortællingen trækker alle de rigtige steder i følelsesregisteret, og på små 48 sider sidder man tilbage med tårer i øjnene og en følelse af afmagt, om at man ikke bare kunne hjælpe den stakkels dreng, der så gerne ville se sin papfar. De flotte tegninger og små detaljer, som man skal huske at kigge efter, gør at man føler man er taget ud på eventyr med drengen og bjørnen. Det er længe siden, jeg har læst en så smuk børnebog, som både er for voksne og børn. En helt fantastisk bog at tage fat på, og en god måde at vise, hvordan ens familie stadig kan blive ved med at være ens familie uanset, hvad andre siger.
’Dybt vand’ får 6 ud af 6 stjerner, fordi den er så fantastisk smuk at se og så hjerteskærende at læse. Som læser bliver vi ikke overøst med klicher, men præsenteret for livets hårde fakta, som kun får én til at græde endnu mere. Kan anbefales for alle, unge som gamle. Hvis ikke for historien, så bare de smukke tegninger der er til at ramme ind og hænge op på væggen.
