21941
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-21941,stockholm-core-1.0.5,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-5.0.7,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

Anmeldelse, Fyns Stifttidende: Farfar

Af Simon Staun, Fyns Stifttidende

Fabelagtige farfar

* * * * * Det prisvindende makkerpar Scherfig og Dickmeiss svinger helt og aldeles fremragende i deres dystre og sørgmodige univers, der denne gang handler om drengen Storm, som får sin demente farfar på tæt hold.

 

Farfaren installeres i familiens hønsehus, fordi der ikke er plads på plejehjemmet, og det er ikke med faderens velvilje. Han fik nemlig bunkevis af tæsk som barn, hvilket gør Storm vred og frustreret. Men ikke mere frustreret, end at den barnlige godmodighed får ham til at nærme sig den onde, gamle mand.

 

Det er en gribende, grum fortælling, men illustrationerne er helt og aldeles mesterlige. De sort-hvide tegninger rummer en alvor, som er hjertegribende, og især en af de sidste tegninger med Storm og bedstefaren i en form for forbrødring er smuk og rørende. En af de flottest illustrerede danske børnebøger til dato.