Anmeldelse, Kristeligt Dagblad:Peter og Postbudet
Peter og Postbudet
“Peter og postbudet” er endnu et resultat af det fine samarbejde imellem Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss. Peters bedstefar er død, og han nåede ikke at få sagt farvel. Nu går Peter og venter på brev, for bedstefaderen kan da ikke have glemt ham? Heldigvis er postbudet en af den slags voksne, der giver sig tid til at lytte; han er egentlig på vej videre, men vender så alligevel om for at høre, hvad Peter egentlig tror, at der vil stå i bedstefaderens brev – og på den måde hjælper han drengen med at få sat ord på de mange modsatrettede følelser.
De stilfærdigt surrealistiske billeder i varme, lidt slørede farver giver fortællingen et drømmeagtigt skær, og jeg faldt helt for billedet af den triste lille bedstefar, der sidder på en sky med sommerfuglevinger på. En fin, lille bog for de mindste om, hvad gode venskaber og omsorgsfulde voksne kan betyde, når man har mistet en, man holdt af.
