En lille lækkerbisken af en ungdomsbog er landet på mit bord.
Den hedder Bobolina og foregår i det skæve Cirkus Romanze og handler om alt det en ungdomsbog skal handle om: kærlighed og venskab og forældre der drikker for meget rødvin – og meget mere. Og så er sproget ret så farverigt. Ikke mindst når det kommer ud af munden på cirkusdirektøren, Bosse.
Bosses stemme var skinger.
– Hvordan fanden i helvede kan så’n noget ske?
Et hurtigt sug på cerutten og knipsende fingre mod Suzzi på forreste række.
– Har du lort i hovedet, eller hva’? Hvorfor forstyrrer du Benni, når han er i proces?
Suzzi, som tittede frem bag et par hævede mascaraøjne, puttede sin guldhalskæde i munden og prøvede at forklare sig.
– Det var bare fordi, jeg ville sige til Benni, at …
– Hold din kæft, møghakke!
– Jamen jeg troede, at …
– Du skal fandengalme da ikk’ argumentere, pissevisker!
Bosse gloede rundt i teltet:
– Hvad fanden sker der for Cirkus Romance for tiden? Hallo, publikum vil se stjernestøv og regnbuer, de gider fandengalme da ikk’ glo på en flok amatørgøglere, der falder ned fra masterne! STRAM OP, kammerater!
Hans blik flakkede rundt mellem stolerækkerne, alle gloede væk, men jeg nåede det ikke, og hvad skete der så? Bosse bremsede ved mig og blev hængende!
– Hallo, frøken sofarøv? Kom lige herop, du!
– Mig?
Han knipsede og nikkede. Den var god nok.
Shit.
Mig er den søde hovedperson der har lagt navn til titlen, og som har puddelhår og en veninde der ved alt om kærlighed – og som er forunderlig og skæv. Ligesom resten af bogen.