Anmeldelser, Weekendavisen: Farfar
Flyvende Farfar
En dag kommer de rullende med farfar. Han sidder i kørestol og skal bo i hønsehuset. Storm synes, det er synd for farfar. Men farfar er også lidt skræmmende. Hans øjne er gule, og han siger underlige ting, som for eksempel »go’ tur«. Men det værste ved farfar er alt det, mor og far siger om ham. At han aldrig har behandlet dem ordentligt. At han er kold som is og dum som snot.
Alligevel prøver Storm at være sød mod farfar. Han kommer ud i hønsehuset og spørger, om han vil have noget at drikke. Til sidst tager han mod til sig og spørger farfar:
»Er det rigtigt, at du slog min far, da han var lille?«
Farfar bliver vred, han ryster hvidt skum, og han svinger hånden i luften. Storm spurter tilbage til huset. Puha, farfar kan virkelig være ond i sulet. Men det er rigtigt nok. Da Storms far var dreng, skulle han selv løbe ned i haven og knække en gren af et træ, så farfar kunne slå ham med den. Faktisk er det eneste, farfar nogensinde har elsket, sine modelflyvere, siger Storms mor.
Farfar er en af flere fantastiske billedbøger til børn (og deres voksne), der udkommer i disse år. Det er bøger, som man har lyst til at give i gave, og hvor billedsiden drager mindst lige så meget som teksten. I Farfar er tegningerne af Otto Dickmeiss mørke og melankolske, men også bløde og poetiske. Farfar har hår i ørerne og en skaldet isse som en æggeskal, der slår revner. Alle figurerne har kæmpe hoveder, der gør dem sårbare og søde at se på, selvom Farfar i bund og grund er et grumt eventyr, der handler om at hævne sig, som faren gør over for farfaren.
Forfatteren Lilja Scherfig og tegneren Otto Dickmeiss har før haft det tema på tegnebordet, nemlig med bogen Rævefælden fra 2012. Den handler om drengen Gustav, der tog hævn på ræven, som åd hans kanin, men selv endte med at blive som ræven. På samme måde kan man sige, at Storms far bliver lige så kold og ubehagelig som farfar.
Heldigvis giver Storm ikke op. Han holder fast i retten til at være sød mod andre, og han smider træ og lim ind til farfar i hønsehuset. Så kan han bygge alle de modelflyvere, han vil, og pynte dem med hønsefjer. Til sidst får han selv vinger. Jo, farfar får vinger, og historien sætter af med et magisk trillebørhop. Hvad sker der med farfar? Dør han og stryger til himmels? Vi ved det ikke, men Farfar er en alvorlig, fin historie om at sætte hinanden fri. Go’ tur, farfar!
