* * * * * Børn med bogstavdiagnoser, der kravler på væggene og må have medicin for at tæmme uroen i kroppen, dem har vi alle hørt om. Men hvordan ser det ud fra børnenes synspunkt?
Hasse er sådan en dreng. Han vælter malerier ned ad væggene, tegner læbestiftsblomster til wc-dromedaren på badeværelset, og han har et mælkekartonfolk, som han må klatre ud af sengen for at passe, efter han er blevet puttet. Hver gang må far råbe: ”Nu er det nok, Hasse”, men det bliver ikke bedre.
Derfor må Hasse have piller, og pludselig ligger han helt stille efter sengetid og rydder artigt op i haven. Pillerne har pillet al sang, fantasi og humør ud af Hasse, derfor skrider søster Hanne i aktion, så de igen kan blive ”Verdens bedste team”.
”Verdens bedste team” er næppe særligt politisk korrekt, for nogle børn har sikkert godt af at få medicin. Heldigvis har det aldrig været børnebøgernes domæne nødvendigvis at passe ind med, hvad de voksne mener, der er rigtigt og forkert.