Bare kald mig Milo

Bare kald mig Milo

Milo ankommer til Blomsterøen, men allerede første dag bliver han udråbt til forræder og ’slik-i-røv-dreng’.

Er det hans blå hudfarve, de andre ikke kan lide?

Eller er det hans forhold til den forhadte forstanderinde, der provokerer?

Pigen Lavina kan røre ved Milo, så tårerne triller. Og mens havet bruser iskoldt omkring øen, må Milo finde ud af, hvem han vil dø for.

Bare kald mig Milo er en smuk og eventyrlig fortælling om uretfærdighed, manipulation og kærlighed.

Og om at turde være sig selv — som rød, bleg eller blå.

Bagom bogen

Vi snakker for lidt om: Kvinden der manipulerer og splitter! I eventyrene var hun den onde stedmor, men i virkeligheden er hun smilende, omfavnende og moderlig. Den manipulerende kvinde kan f.eks være din pædagog, din dramalærerinde eller din mor. Hun giver dig omsorg, og siger: ”Jeg ser dig, jeg tror på dig, du er min yndlings!” Og pludselig … dolker hun en kniv i din ryg!

Hvad? Jamen, sagde du ikke lige, at jeg var din yndlings?!

Den manipulerende kvinde kan f.eks være din pædagog, din dramalærerinde eller din mor.

Onde mænd har vi læst og hørt VILDT meget om. Den smilende følelseskolde kvinde kender vi ikke nær så godt. Hun er dybt traumatiserende af komme for tæt på, for hun virker jo sød. Men hun svinger mellem sødme og hårdhed. Kulde og varme. Og hun føler ikke skyld!

Milo, min hovedperson, møder sådan en kvinde, og må balancere mellem at være købt eller solgt.

Gudskelov møder han også ægte venner (uden sorte pletter på sjælen).

Lad Milos historie være en advarsel! Pas på den falske varme! Vi har brug for ægte ømhed for at kunne blomstre!