23308
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-23308,stockholm-core-1.0.5,select-child-theme-ver-1.1,select-theme-ver-5.0.7,ajax_fade,page_not_loaded,wpb-js-composer js-comp-ver-6.7.0,vc_responsive

DAGBOGSLIV – Skriv, elsk og vær dig

DAGBOGSLIV – Skriv, elsk og vær dig

Vil du opleve flere lykkesus? Grine mere? Have mere omsorg og indre ro? Det hele er muligt, når du skriver dagbog, pointen er nemlig: At tage magten tilbage til dig selv! DAGBOGSLIV er en hyldest til kys, tulipaner, tårer, venskaber, dyriske sider, sårbarhed og ømhed.

I DAGBOGSLIV fortæller forfatter Lilja Scherfig ærlige og poetiske erindringer, sætter gang i sanselige tanker og stemninger, og inspirerer til kreativitet og lidenskab.Hvert kapitel har sin egen skriveøvelse.

Køb bogen her

Bagom bogen

” DAGBOGSLIV er en hyldest til livet og dagbogen! Det er en slags personlig udviklings-bog. Sjovt nok er selvhjælpsbøger ikke noget, man snakker højt om, dér hvor jeg kommer fra. Men jeg har alligevel altid været draget. Faktisk har bogen ”Zen og kunsten at skrive” af Natalie Goldman, været min yndlings guilty pleasure. Bogen inspirerede mig til at finde min litterære stemme, min dagbogsstemme og en slags spirituel bevidsthed, så den er meget værdsat. Derfor er jeg stolt over at føre ånden videre i DAGBOGSLIV.


Dagbogen er et genialt redskab til at leve stærkt og lidenskabeligt. Og hvem vil ikke gerne nyde livet? Lykkeindustrien er kæmpestor, men helt ærligt, mange metoder til personlig udvikling er som flygtige affærer; man køber et lykkeboost som ”virker” i en kort periode … og så må man ud at jage det næste selvudviklings-kick. Det kræver tid, energi og penge at søge livsglæden på den omstændelige måde. Dagbogen derimod er billig, tryg og kan bruges resten af dit liv. Og så er det ren hygge: du kan sidde i din sofa med kaffe og guf, og skrive mens du bliver sund og stærk på sjælen, får selvindsigt, og kommer i kontakt med den mest guddommelige indre vejledning. Ja, dagbogen er et roligt redskab, med den har den vildeste effekt. Den styrker dig, trøster dig, støtter dig, og puffer dig hele tiden ud nye eventyr.

 

DU må tage ansvaret for din egen glæde og nydelse. Der kommer ikke nogen og gør det for dig. Volumeknappen til din lykke sidder inde i dig.


 

Mange tror, at det at skrive dagbog kun er for ulykkelige teenagere eller indadvendte misforståede Tove Ditlevsen-typer. Det er en myte. Det er også en myte, at det er kedeligt. Hvorfor skulle det være kedeligt at snakke med dig selv? Du har så meget på hjerte. Du har vildskab, dyriske længsler og store planer indeni. Dit venskab med dig selv er et mysterium. Lad dig overraske! Dagbogen er en grundforskning af lykken, kærligheden, drømmene og alt hvad der rører sig mellem benene. Selv har jeg skrevet dagbog i syvogfyrre år. For mig hænger det hele sammen: Livet og dagbogen. Det indre liv og det ydre. De bløde kys, nattehimlen, italienerens sorte øjenvipper, den rosa neglelak, eventyrplanerne, kanelduften, livsvenskaberne. Månen.


Lige meget hvilket køn du identificerer dig med, om du har hvid eller farvet hud, om du kommer fra et privilegeret hjem eller det modsatte, så må DU tage ansvaret for din egen glæde og nydelse, (alt imens vi sammen bekæmper hierarkier og latterlige hakkeordener) . Der kommer ikke nogen og gør det for dig, for volumeknappen til din lykke sidder inde i dig. Lige meget hvor intenst du leder efter lykken ude i verden, er det i dit hjerte, at glæden bor. Og livet er en smuk sang. Det er du også.”

Lilja Scherfig

 

Er du interesseret i at deltage i et af mine populære Dagbogs kurser?

Læs mere

 

 

 

Forlag

Gads Forlag

Cover design

Sune Ehlers